Buksbom er kendetegnet ved deres evne til at tåle ekstreme formklip, så når det kommer til beskæring af buksbom skal man ikke være nervøs. Buksbom er langsomtvoksende og kan blive mange 100 år gammel.
De to typer, der er fuldt vinterhårdfør i Danmark er Buxus sempervirens og Buxus microphylla. Buxus sempervirens kaldes typisk for ”almindelig buksbom”, fordi denne sort er den mest udbredte buksbom i Danmark.
Almindelig buksbom kan blive omkring 4 m høj og bred. Buxus microphylla minder meget om den almindelige buksbom, men den bliver knap så høj og har lidt mindre blade – og bliver derfor typisk kaldt for ”småbladet buksbom”.
Begge typer af buksbom skal formklippes og beskæres mindst to gange årligt, hvis man vil have det pæneste resultat. Én gang om foråret og én gang om efteråret. Man må dog ikke klippe din buksbom senere end september måned, da den på grund af dens langsomme vækst, skal have tid nok til at komme sig efter klipningen, inden frosten kommer.
Da busken hurtigere danner nye skud om foråret, er det bedst at beskære din buksbom fra omkring marts til juni måned. Det er desuden bedst at beskære buksbom på en overskyet dag da de nyklippede grene kan få brandsår, hvis de får sol lige efter klipningen.
Buksbom kan eksempelvis beskæres med en elektronisk mini-hækkeklipper og på den måde formes efter eget ønske.